|
|
 |
 |
|
|
Den 13. april 2010 inviterede Amager Vest Lokaludvalg (AVLU) til debatmøde om byudviklingen langs Njalsgade.
AVLU ønsker at Njalsgade bliver en levende og attraktiv gade, der samler Ørestad Nord, Islands Brygge og Sundholmkvarteret. Derfor havde AVLU arrangeret, at folkene bag det kommende byggeri på Faste Batteri (BIG og Bach-gruppen), holdet bag KUAs udvidelse (UBST og Arkitema) og Solvejg Reigstad fra Ørestad Nord Gruppen holdt oplæg om deres visioner for Njalsgade. Derudover blev det drøftes hvordan Faste Batteri og det udbyggede KUA kan åbne sig mod gaden og invitere hele bydelen indenfor.
På mødet blev der desuden serveret mad fra Amager Fælled Skoles madskole, der er udviklet i samarbejde med Claus Meyer. Læs mere
|
|
Den 21-23. januar 2010 afholdt Amager Vest Lokaludvalg og Netværk for Yngre Planlæggere en åben workshop på IT-Universitetet om Vestamagers udviklingspotentiale. Alle interesserede borgere var inviterede til at deltage og give deres bud på, hvordan Vestamager skal se ud i fremtiden.
Workshoppen startede torsdag den 21. januar med forelæsninger af chefkonsulent hos Niras Gertrud Ølgaard og professor Jens Kvorning om henholdsvis Niras syn på byudvikling og de bedste eksempler på dynamisk byudvikling i Danmark og udlandet.
Fredag og lørdag udviklede workshopdeltagerne ideer, strategier og fysiske løsninger på nogle af de udfordringer, som bydelen står overfor. Bl.a. om, hvordan Ørestad Nord, Islands Brygge og Sundholmkvarteret bliver knyttet tættere sammen både socialt og fysisk. Læs mere om workshoppen her
|
|
|
D. 26. november 2009 kunne man være med til at forme sin bydels fremtid, da Amager Vest Lokaludvalg holdte "midtvejsmøde" på Tietgenkollegiets.
Arrangementet blev afholdt i forbindelse med Amager Vest Lokaludvalgs arbejde med en bydelsplan, som skal være en vision for fremtidens Ørestad Nord og det øvrige Amager Vest, der afspejler borgernes drømme, ønsker og behov. Lokaludvalget havde derfor på forhånd indsamlet flere hundrede beboeres visioner for fremtidens bydel.
Mødet indledtes med underholdning ved den kendte stand up'er Carsten Bang, og derefter kunne man være med til at beslutte, hvilke ideer der skal blive til virkelighed! Læs mere om arrangementet.
|
|
--------------------------------------------------
Knuden / Et kulturelt samlingspunkt i Ørestad Nord
Kunstnerkollektivet Bureau Detours, urban-organisationen Givrum.nu og Råderum - mobilkontor for samtidskunst skabte i 2010 mødestedet ”Knuden”. Knuden, der er en installation udformet som et kæmpe møbel i to etager, er bygget op omkring en af de grønne containerbutikker foran Det Humanistiske Fakultetsbibliotek.
I Knuden kunne man enten hænge ud i en lille lounge med bænke, stole, stakit og et permanent morgenmadsbord eller nyde udsigten fra dækket på containerens tag. Knuden dannede herved ramme om forskellige kulturelle aktiviteter til glæde for bydelens brugere og beboere.
Bureau Detours og frivillige hjælpere byggede Knuden på en åben workshop i maj og juni 2010. Knuden blev bygget af genbrugsbyggematerialer fra Københavns Universitet Amager. Læs mere om Knuden. |
|
--------------------------------------------------

Grundejerforeningen Ørestad Universitetskvarter og Ørestad Nord Gruppen inviterede d. 18. juni 2009 til ØN : BORGERMØDE. Ved borgermødet blev der præsenteret status for de igangværende og kommende bygge- og anlægsprojekter.
Man kunne bl.a. høre om:
De igangværende og kommende byggerier i Ørestad Nord v. Solvejg Reigstadt/ØNG
ØNG's hjemmeside v. Birgitte Rodh/ØNG
Det nye Mega MOB (Midlertidigt Offfentligt Byrum) på den tidligere Rigsarkivgrund v. Kristina Adsersen/Mutopia
Ørestad Kulturdage - ØX 09 med bla. åbningen af Grønningen. Drift. v. Anne Rask Vendelbjerg
Mikado House v. Chico Sandbeck/Sandbeck A/S
Læs referat
|
|
--------------------------------------------------
Workshop: Fremtidens Ørestad
D. 11. oktober 2008 inviterede Ørestad Nord Gruppen og Grundejerforeningssekretariatet Ørestad alle med interesse i Ørestad til en fælles fremtidsworkshop.
Som indledning til workshoppen var repræsentanter fra forskellige netværk i Ørestad. inviteret til at fortælle om deres arbejde. Gertrud Birke fra Ørestad Kulturforum fortalte således om de kulturaktiviteter, som klubben afholder og opfordrede interesserede til at gå ind i bestyrelsesarbejdet. Gertrud fortalte desuden om sit engagement i Ørestad Filmklub, hvor der er planer om at projicere ørestadbeboernes fotos på bydelens bygningsflader.
Tidl. professor, maa. arkitekt Peder Boas fortalte om Ørestad Nords Bådelaug, at der formodentlig er gode muligheder for at etablere udlejning af kajakker eller kanoer til ture i kanalerne. Han efterlyste interesserede, der vil være med til at realisere ideerne.
Lars Rimfalk Jensen, formand for Amager Vest Lokaludvalg, fortalte om udvalgets rolle som bindeled mellem kommunalpolitikerne og en række lokalforeninger, og om hvordan udvalget tilstræber at levere input til politikerne.
Grundejerforeningen Ørestad City var repræsenteret ved Thorbjørn Nesjan, der stillede spørgsmålene: Hvad gør en by unik, hvad får dens mennesker til at trives? Og pegede på, at det var værd at skabe mere læ i byrummene og at aktivere de døde vandspejl. Derudover så han gerne flere permanente indretninger og tilbud i det offentlige rum, såsom badebroer og multifunktionelle idrætsanlæg.
Kasper fra kulturprojektet Under VAND fortalte om arbejdet med at tilbyde kulturaktiviteter i en parkeringskælder på Kay Fiskers Plads, og om dets brugerdrevede gør-det-selv-aktiviteter, der skal skabe modspil til den planlagte Ørestad.
Christian Hanach fra Cph X opsummerede indslagene og skitserede 4 emner, der skulle være omdrejningspunkt for instant idéudvikling om fremtidens Ørestad: Sport, viden/kommunikation, fysiske rammer og aktiviteter.
Resultat, Ideer og ønsker for fremtidens Ørestad:
Sport
Multifunktionelle udeanlæg, der kan skabe rammer for forskelligartede rekreative aktiviteter og sport. Eksempelvis mindre torve centrale steder i byen. Flere permanente anlæg.
Viden/kommunikation
Videreudvikle samarbejde for at lære af hinandens – bydelenes - ”best practices og stå stærkere overfor beslutningstagere og tilskudsgivere.
Fysiske rammer
Udadvendt aktivitet i byggeriernes stueplaner. Fx via attraktive tilbud til butikslejere om midlertidige lejemål for at undgå, at en række stueetager står tomme, indtil de er solgt. Offentlige anlæg, der henvender sig til alle sanser – ikke kun til synet. Mulighed for aktivt brug af kanalerne.
Aktiviteter
Et ørestad-orkester. Fælles plantedage. Julekalender.
Hvis man ønsker at arbejde videre i projektsamarbejder, der kan realisere nogle af de nævnte idéer, skal man henvende sig til Anne Rask Vendelbjerg fra Grundejerforeningssekretariatet Ørestad på tlf. 33 76 99 91 eller på mail arv@byoghavn.dk
Læs udførligt referat
|
 |
|
--------------------------------------------------

Make over / Løft til indendørs torv
Kunst- og designvirksomheden Bosch og Fjord, der har skabt det innovative uddannelseslokale DesignLab på IT-Universitetet, har også kastet sig over tre undervisningslokaler og et indendørs torv på gamle KUA (Københavns Universitet Amager).
Torvet er blevet shinet op med nye designermøbler, lamper og pangfarver. Undervisningslokalerne er blevet omdannet til try-out labs, hvor forskellige former for ophold i en studiesituation afprøves. Lokalerne er indrettet forskelligt – nogle opfordrer til interaktion og dialog, mens andre er stille- og fordybningszoner.
Opfriskningen af KUA skal give arkitekterne indsigt i, hvordan de studerende bruger torvet og lokalerne, samt om et nyt design har en positiv indvirkningen på undervisning og indlæringen.
De indsamlede erfaringer skal bruges i forbindelse med byggeriet af det nye KUA.
|
|
-------------------------------------------------

På vej / KUA i Ørestad Nord bygger om
D. 10. december 2009 gav Folketingets Finansudvalg grønt lys for, at Københavns Universitet Amager (KUA) kan begynde 2. etape af udbygningen og moderniseringen af KUA i Ørestad Nord. Nedrivningen af gamle KUA begyndte i januar 2010.
Det Humanistiske Fakultet, der har til huse på KUA, får hele 38.600 m2 at boltre sig på. Det nye byggeri vil byde på en række fælles fakultetsarealer, herunder undervisningslokaler, universitetstorv, boghandel, administrations-, studenter- og driftsarealer. Faciliteterne skal ligge på fundamentet fra gamle KUA.
Det nye byggeri forventes klar til indflytning i slutningen af 2012.
Læs mere om byggeplanerne her
|
|
|
|
|
|
|